Kundecase · Microsoft

Det startede med Microsoft 365. I dag bygger vi videre med AI hver måned.

Hos LAGUR begyndte samarbejdet med fundamentet: en fuld migrering til Microsoft 365 og Azure. Derefter fik alle medarbejdere en Copilot-licens, og sammen arbejdede vi struktureret med at få både Microsoft 365 og Copilot ind i de daglige arbejdsopgaver.

Det kræver mere end adgang til teknologien. Medarbejderne skal lære mulighederne at kende, afprøve dem i deres eget arbejde og få hjælp til at ændre vaner. Den del har været en central opgave gennem hele samarbejdet.

LAGUR har især taget Copilot Cowork til sig. Vi har også bygget interne assistenter i Copilot Studio, som understøtter virksomhedens egne opgaver og arbejdsgange.

Samtidig har vi brugt AI til at udvikle forretningsapplikationer, som i dag er i produktion. Blandt andet en tilbudsgenerator, der digitaliserer tilbudsgivningen, og en app til LAGURs forhandlere og samarbejdspartnere. Her kan partnerne finde produktinformation og få hjælp til installationen, når de har brug for det.

På den måde arbejder vi både med, hvordan medarbejderne bruger AI, og med at bygge de løsninger, forretningen har behov for.

Samarbejdet fortsætter måned for måned. Sammen med LAGUR omsætter vi de nyeste muligheder fra Microsoft til konkrete løsninger og hjælper medarbejderne med at tage dem i brug. Hvert skridt bygger videre på det, der allerede fungerer i hverdagen.

← alle kundecases